Hrumst hi kunna!

egar vi hjnin fluttum til Danmerkur fyrir tpum 6 rum var afskaplega hvr umran um innflytjendaml jflaginu hr ti, og er enn. g upplifi mjg sterka jernishyggju og urfti ekki a vera lengi hrna til a sj stur t fr fjrhagslegu sjnarmii. Innflytjendur taka mun meira r sjum hins opinbera en eir setja hann - held g!

Fyrir rmu ri san frum vi svo fyrir alvru a hugsa um hvert ferinni skyldi heiti egar nminu vri loki. Skyldi a vera sland, Danmrk, Austurrki ea jafnvel strala. Frni togai neitanlega sterkt og ess vegna fr g a fylgjast me frttum og almennri umru slandi, sem g hafi annars sett psu nokkur r.

Og mr krossbr!!! Rasisminn sem g upplifi Danmrku fyrstu misserin birtist mr nju ljsi sem huggulegar og vel rkstuddar saumaklbbsumrur. Hva var eiginlega a gerast slandi? Vorum vi ornir minnihluta skerinu? Fru menn kannski fljtlega a dusta ryki af hugmyndum Danakonungs fr 1783 um a flytja alla slendinga Jsku heiarnar til a bjarga eim fr brum bana. N var vin ekki nttruhamfarir heldur hrilegir tlendingar sem tluu allt lifandi a drepa.

g ver a viurkenna a saklausi litli sveitastrkurinn tti erfitt me a tra snum eigin augum og a standi slandi vri jafn slmt og umran gfi til kynna. Eftir v sem lei ttai g mig loksins v a g vri villtur slenskum skgi og yrfti a grpa til ess rrifars arsa ftur og horfa yfir kjarri.

BlogVissulega hefur hlutfall erlendra rkisborgara aukist til mikilla muna slandi, en a sem lka hefur breyst er tilkoma ess gta hlutar sem vi kllum blogg. ar geta menn lti mann msa (amk. upp a vissu marki) og annig sett sinn lit umruna. g geri mr allavega miklar vonir um a umran bloggsum mbl.is su ekki raunveruleg lsing "standinu" (sem ur tengdistenskumlandi hermnnum, en n eru a austurevrpskir verkamenn).

Undanfarin fjgur r hef g veri svo lnssamur a starfa skla ar sem umtalsverur meirihluti nemenda er af erlendu bergi brotinn. Smalir og Lbanir hafa veri berandi eim hpi, en einnig vetnamar, ranir og fjlmargar arar jir. Plverjar hafa reyndar veri af skornum skammti, en eim hef g veri svo lnssamur a kynnast fyrr og vi nnur tkifri. Allt a flk sem hr um rir eitt sameiginlegt. etta eru "homo sapiens" og langflestum tilvikum virkilega ljfir einstaklingar.

Og v get g ekki anna en undrast umruna slandi og velt fyrir mr spurningunni: "Vi hva eru menn hrddir?".

g get a sjlfsgu ekki svara fyrir fjlmrgu sem bloggheimum hafa lst vanknun flki me erlendan bakgrunn, en mig grunar a mjg mrgum tilvikum su menn hrddir vi hi kunna. Fstir essara einstaklinga hafa veri svo lnssamir a kynnast ni einhverjum ailum sem eir skilgreina sem svo hrilega, v g held a myndu menn flestum tilvikum sj a sr. En mean menn ekki ekkja er lka auvelt a vera fordmafullur. Hva plverjana varar g srstaklega erfitt me a sj skrattann veggnum, enda mn reynsla af eirri j a eir su hrkuduglegir og margan htt mjg lkir okkur slendingum hugsun.

g held v miur a vandinn me jernishyggjuna slandi veri ekki leystur nnustu framt, frekar en rum lndum. Hinsvegar er a sasta sem vi meigum gera a leggja hendur skaut og gefast upp fyrir rasismanum. g held a eina ri sem vi hfum s a einblna gu sgurnar og vona a eir sem harast ganga fram veri svo lnssamir fyrr ea sar a kynnast eim einstaklingum sem mynda hinn gnvnlega hp - "tlendingar"!


Ferasaga flugvllinn

N egar allt bendir til ess a vi fjlskyldan flytjum aftur til slands sumar, vera r raddirsfellt hvrari kollinum mr sem reyna a skilgreina hvaa reynslu, upplifanir og lrdm maur fer me feratskunni aftur heim. a er enginn vafi a eftir 6 r erlendri grund verur a ansi breyttur einstaklingur sem flyst Klakann. r plingar mun vafalaust vera uppsprettan a fjlmrgum bloggfrslum nstu misserum, en a essu sinni kemur ltil ferasaga.

a var nefnilega annig a fyrir nokkrum rumfru foreldrar mnir krferalag til Kaupmannahafnar. au voru me stft prgram, en vi vildum ekki sleppa tkifrinu a hitta au svo vi skelltum okkur hfuborgina fstudegi, eyddum laugardeginum mibnum og frum svo a hitta au Kastrup egar au lentu uppr hdegi sunnudeginum.

Eftir morgunmatinn pkkuum vi bakpoka og tkum strt rhstorgi, ar sem vi hoppuum upp annan vagn sem flutti okkur flugvllinn. Samtals tk strtferin 75 mntur og vi vorum slskinsskapi, veifandi slenska fnanum egar Hornfiringarnir byrjuu a tnast einn af rum t um hlii. egar hpurinn var allur kominn hoppuum vi upp lest, sem flutti okkur aftur niur mib, aan sem hteli eirra var 5 mntna gngufri. Vi astouum sem vildu vi a tkka sig inn hteli og eyddum svo restinni af sunnudeginum me foreldrum mnum. Yndislegur dagur, stuttur vri.

essi saga virki kannski ekkert srstaklega merkileg vi fyrstu sn, verur hn a kannski essu samhengi:

vw_bus.preview-full"Hefi manni dotti hug vi sams konar astur slandi a taka innanbjarstrt Reykjavk BS og svo flugrtuna aan til Keflavkur, til ess eins a taka mti flkinu hliinu og fara svo me eim aftur flugrtunni til Reykjavkur?".

Svari n hver fyrir sig, en g leyfi mr a vera mjg efins um a!


Hvaan kemur hamingjan?

egar vi fjlskyldan stum vi morgunverarbori morgun rak g augun gullkornasafn aftan Cheerios-pakkanum. ar er vitna msa snillinga bor vi William Shakespeare,Dav Stefnsson og LnuLangsokk. a sem vakti mig mest til umhugsunar var setning hf eftir Aristtelesi sem hljmar svona: "Hamingjan er undir okkur sjlfum komin".

fyrstu hljmai etta eins og nnur tgafaaf "Hver er sinnar gfu smiur", en egar g hugsa mli er a ekki svo. a m nefnilegafra mrg rkbi mev og mti a hver s sinnar gfu smiur.͠samflagi ntmans er miki gert r v amenn geti vali frjlst af llum hillum jlfsins, allir hafi jafnan agang a menntun osfrv. egarbetur er a g eressu ekki alltafannigfari og margir rekast yfirstganlegar hindranir egar eir reyna a fikra sig tt a draumum snum sem annig vera aldrei a veruleika. Sem betur ferer a annig a margir hafa frjlst val og n efa mun fleiri en t.d. fyrir 40 rum.

kemur aftur upp spurningin um hamingjuna. mnum huga er engin spurning um a essi fullyring s rtt. g hef lengi haft stafstu tr a engu mli skipti hvernig menn eru staddir verldinni, hvort sem er fjrhagslega ea lkamlega - alls staar er hgt a finna hamingju. Blsni og neikvni getur drepi hvern mann sama htt og bjartsni og jkvni getur hjlpa mnnum a yfirstga flestan vanda.

Mr verur til dmis ansi oft hugsa til strvinar mns Selfossi, Svans Ingvarssonar, sem hefur veri bundinn vi hjlastl san g kynntist honum. a sem Svanur hefur upplifa hefur alla buri til ess a kasta honum dpsta svarthol, en ess sta hefur hann einstakt lag a horfa bjartari hliar tilverunnar. Jkvari og skemmtilegri mann er erfitt a finna!

Eins hef g miki velt fyrir mr opinberunum bloggvinar mns, Heiars, sem fjalla hefur snilldarlegan htt um gesjkdm sem hann hefur slegist vi mrg r, n ess a nokkur maur hafi geta s a honum (ef marka m athugasemdirnar blogginu hans). Aldrei hefi g geta mynda mr a hann berist vi slka hluti, en samt sem ur efast g ekki um a hann hafi fundi hamingjuna lfinu.

Niurstaan hltur v a vera a hamingjan er alls staar og hana m finna ef menn tla sr a. Uppskriftin er a njta ess jkva sem maur hefur last lfinu frekar en a einblna a sem miur fer ea a sem mann hugsanlega vantar. etta verur boskapur dagsins og g vona a i eigi ll ga helgi.


Hva skal bta og hvernig skal btt?

a er alltaf jkvtt egar stjrnmlamenn eru tilbnir a axla byrg, ekki sst svona tilviki ar sem eir hafa vntanlega lti haft um mli a segja egar verst st . Einhverjir myndu segja a etta vri bras sem einvrungu vri hugsa til a f "goodwill", en hvort sem er hltur a a vera mikilvgt fyrir undirmls-jflagshp a f opinbera viurkenningu a illa hafi veri fari me .

Hinsvegar m deila um hvort ng s gert og hva megi fleira til brags taka. Ekki tla g a setjast dmarasti hr hinum megin hnettinum, en g efa ekki a margt s gert til a reyna a bta fyrir etta vafalaust megi bta enn um betur.

Einnig m velta upp spurningunni um a hva skuli bijast afskunar og hva skuli bta - svona heimsvsu. Munu Bandarkjamenn t.d. einhvern tmann bija "ba" Guantanamo sem saklausir eru, afskunar a hafa veri haldi ar n dms og laga fjldamrg r? Mun einhver Rssneskur forseti framtarinnar bijast afskunar v harri sem beitt hefur veri gegnum tina til a ra niurlgum plitskra andstinga? Mun bjarstjrinn Breidalsvk bijast afskunar a hluti nrsveitarinnar hafi veri klipptur t r hringvegi nr. 1 arna um ri?

a mun tminn leia ljs!


mbl.is Frumbyggjar benir afskunar
Tilkynna um vieigandi tengingu vi frtt

Hva er gott uppeldi?

Eitt af stru vifangsefnunum nms- og starfsrgjf (sem og allri vinnu me brn og ungmenni, auvita) er ttur foreldra lfi ungmenna. gegnum tina hefur miki veri rita og rtt um fjlskyldur sem eiga erfitt me a fta sig samflaginu og hvaa afleiingar a hefur fyrir brnin, bi til lengri og skemmri tma. Um a gti g skrifa all marga blka, en tla hinsvegar a vkja mr a efni sem sjaldnar er tala um, enda oft erfiara a greina undir yfirborinu og n nokkurs vafa enn meira feimnisml en slm flagsleg staa.

a er nefnilega einu sinni svo a g flagsleg staa og velgengni foreldra atvinnlfinu er alls engin vsun a brnin eigi gott og ngjulegt lf. Jafnvel vert mti! Foreldrar sem eru mjg uppteknir af eigin rassi og velgengni eru httuhpi me a vanrkja brnin sn. a a kasta brnin drum gjfum, tskuvrum og njustu tkninni er ltils viri ef au ekki upplifa nrveru og al fr foreldrunum.

morgun fkk g sent lj sem tekur vel essum vanda. ar er ferinni meistari rarinn Eldjrn sem er sst ekktur fyrir a taka vikvm ml neinum vettlingatkum. Meferis var einnig linkur samtkin "Samkp"ar sem essi gullmoli liggur samt mrgum rum gum. g hef ekki heyrt um essi samtk ur, en vi fyrstu sn virist hugmyndin virkilega g. g vri mjg til a heyra um fleiri samtk af svipuum toga ef til eru, en mun allavega fylgjast me starfsemi essara samtaka.

A sustu kemur hr svo lji hans rarins sem heitir "Tlvuleikur":

Me lafandi tungu vi tlvuna sat hann
og tkkunum hamaist
en fair hans urfti mean a mata hann
og mamman bar kopp til og fr.

etta var leikurinn Drepum og drepum
og drepum n miskunnar"
en strkurinn safnai stigum og repum
og stolt sinna foreldra var.

Hann sat vi svo lengi a mean x mosinn
en meti sitt loks gat btt.
Hann lmdist vi skjinn, sat fastur og frosinn
og fann a hann gat ekki htt.

loksins kviknuu kollinum perur:
Hann kveinai af skelfingu og fann
a innan tlvunni voru verur
sem voru a leika me hann.


Hvers viri er skpunargfan?

Hr Danmrku fara rlega margir listamenn um landi og mist skemmta landanum ea boa honum boskap. Einn eirra er snillingurinn Niels Hausgaard sem vissulega er afskaplega vinstrisinnaur, en hefur a til brunns a bera a geta s samflagi allt rum augum en margir ea flestir arir. ar a auki hefur hann alveg einstakt lag jarrtt dana - kaldhni! Hann egar hann setur fram fullyringar er ekki hgt anna en a dst a v hva hann er fr a segja verfugt vi a sem hann meinar, n ess a maur s nokkurn tma vafa um hina rttu merkingu.

Fyrir stuttu sum vi danska rkissjnvarpinu sningu hans fr sasta ri ar sem hann endurtk eitt lag fr rinu ur. Og kannski ekki a undra a hann endurtaki a enda me v betra sem g hef bi heyrt og s. ar fjallar hann um a hve auvelt er fyrir kennara a drepa niur alla skpunargfu hj brnum, sem a sjlfsgu tra llu v sem eir fullornu segja. Reyndar samdi hann hvorki lagi n textann, en flutningurinn finnst mr svakalega gur auk ess sem etta passar vel inn samflagsdeiluna hj honum. Textann lt g fylgja hr fyrir nean og svo tengil lagi youtube! Gaman vri a heyra hva mnnum finnst (ef eir skilja textann)!

P den allerfrste skoledag fik de farver og papir.
Den lille dreng farved arket fuldt.
Han ku bare ik la vr.
Og lrerinden sagde: Hvad er dt unge mand?
Det er blomster, sagde han.
Hun sagde: Nu ikke noget med kunst, unge mand.
I vrigt er blomster rde og grn.
Hver ting til sin tid, unge mand.
Det her er ikke leg.
Du m lre at tage lidt hensyn.
Der er jo andre i klassen end dig.

Hun sagde:
Blomsten er rd, unge mand.
Stilken er grn.
Sdan maler man en blomst,
og det har man altid gjort.
S sdan skal man ogs blive ved med at gre!

Men den lille dreng sagde:
Hvad s med farverne i regnbuen?
Hvad s med farverne nr solen gr ned?
Hvad med alle de andre farver?
M de s ik vr med?

Jeg skal lre dig og vre frk! sagde hun.
Du skal vide, hvad der er rigtigt og forkert.
Og nu maler du blomster, som blomster skal se ud.
Og s siger du efter mig:

Blomsten er rd, unge mand......

Men den lille dreng sagde:
Hvad s med farverne i regnbuen......

Da blev lrerinden virkelig vred.
Hun smed drengen udenfor dren.
Nu str du her, og kommer ikke ind
fr du kan opfre dig som andre brn.
Den lille dreng flte sig ensom.
Trerne begyndte at trille.
Til sidst gik han ind til lrerinden
og sagde liges stille.

Han sagde: Blomsten er rd, stilken er grn......

Tiden gik, som tiden gr.
Drengens far og mor sku flyt.
S han mtte begynde i en anden skole.
Hvor alting var s fuldstndig nyt.
Lrerinden smilede venligt.
Hun sagde, det skal vre sjovt at male.
Der er s mange farver i blomsterne.
Kom, lad os male dem alle!

Men drengens blomster var rde og grnne.
De stod i rkke og geled.
Da lrerinden spurgte ham hvorfor,
sagde han og kigged ned.

Han sagde:
Blomsten er rd.
Stilken er grn.
Sdan maler man en blomst, og det har man altid gjort.
Og sdan vil man altid gre.


Munu himnarnir hrynja?

Eftir a hafa fylgst me systkinum mnum blogga undanfari s g a a gengi ekki anna en a lta ljs sitt skna netheimum og kva g v a stofna til su til a uppfylla a. Hversu oft hn verur uppfr er ekki gott a segja enda hef g ekki prufa slkan miil ur. Vonandi mun a ganga vel, en rtt a gefa sem fst lofor.

Annars er markmii a nota ennan miil til a koma msum skounum og plingum framfri, en ekki a vera dagbk ea anna upplsingarit um persnuna og hans nnustu. Ef markmii hefi veri slkt hefi g lklega vali annan miil!

Hvernig etta mun ganga verur auvita a koma ljs, en a er allavega tilraunarinnar viri a byrja. Megi i vel njta v a hef g allavega hugsa mr a gera. Gar stundir!


Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband